Gel iQ FAQ

FAQ Gel iQ

Hvad skal jeg bruge for at anvende Gel iQ?
Gel iQ er en behandling i 5 enkle trin. Trin 1. Gel iQ Pre-Cleanser, trin 2. Gel iQ Base Coat, trin 3. Gel iQ Polish, trin 4. Gel iQ Top Coat og trin 5. Gel iQ High Shine Cleanser. I startsættet er der alt, hvad du har brug for, med undtagelse af farvenuancen, som du vælger særskilt, og removerprodukter.

Forberedelser før/efter behandlingen
Beskyt underlaget med et håndklæde, der hvor du sidder og foretager påføringen. Sørg for god ventilation under hele behandlingen. Hav en god belysning. Hvis du stadig har lak eller lakrester på dine negle, fjerner du lakken eller lakresterne med Depend blå (superhurtig) neglelakfjerner. Inden du påfører Gel iQ, filer du dine negle til den ønskede form og længde. Hav vatpinde ved hånden, så du let kan fjerne uønsket farve på huden med Pre-Cleanser. Spildes der lak på lampe, flaske eller hætte, så rengør med Pre-Cleanser, og vask efterfølgende hænderne grundigt med vand og sæbe.

Skal jeg forberede mine naturlige negle, før jeg anvender Gel iQ?
Nej, du behøver ikke at klargøre din naturlige negl med filning eller behandle med stærk primer, som kan forringe din neglekvalitet (hvilket skal undgås). Gel iQ behøver kun let rengøring med en mild Pre-Cleanser, inden du udfører din lakbehandling.

Hvor lang tid tager det for Gel iQ at hærde i UV/LED-lampen?
UV/LED-lampen er specialudviklet med en hærdetid på 30 sekunder for hvert påføringstrin. Symbiosen mellem lampe og lak giver en selvudjævning, hvor eventuelle rande forsvinder under hærdningen, selvom du ikke har lakeret helt jævnt. Hærd altid i 30 sekunder mellem hvert lag i UV/LED-lampen. Kortere tid hærder ikke materialet færdigt og giver dermed en øget risiko for allergi samt dårligere holdbarhed.

Hvorfor brænder mine fingre, når jeg lægger dem i UV/LED-lampen?
Lampen genererer varme og kan føles lidt varmere, hvis du har tynde negle eller lægger for tykke lag lak på neglen; dette går over efter behandlingen.

Hvor tit kan jeg påføre Gel iQ?
Gel iQ sidder i op til 2 uger, og det indebærer, at du ikke skal skifte farve med kortere mellemrum. Gør man det, belastes neglene meget, og det kan gå ud over kvaliteten af dine naturlige negle. Vi anbefaler også, at du efter aftagningen venter en uge, inden du påfører Gel iQ igen, og at du kontrollerer, at kvaliteten af dine negle er i orden. Er den ikke det, så vent, til kvaliteten bliver god igen. Hvis du vil skifte lakfarve med kortere mellemrum, anbefaler vi, at du bruger Depend 7day Hybrid Polish eller Depend O2 minilak.

Hvad er risikoen for allergi?
Gel iQ Indeholder ingredienser, der kan forårsage allergisk reaktion hos overfølsomme personer.
Brug ikke dette produkt, hvis du tidligere har fået en allergisk reaktion efter brug af UV/LED-hærdede negleprodukter. Hvis du er overfølsom over for akrylater, da disse produkter kan forårsage en allergisk reaktion. Hvis du har sår på eller revner i neglebåndene eller lignende, eller hvis dine negle er i dårlig forfatning (tynde, tørre, flossede). Hvis du bider negle eller har korte negle, hvor neglekanten (toppen) stopper før enden af fingerspidserne. Hvis du udvikler rødme eller kløe, skal du stoppe med at bruge dette produkt. Hvis der opstår svie, kløe eller hævelse under behandlingen, skal du fjerne uhærdet materiale med Gel iQ Pre-Cleanser på en bomuldspad og efterfølgende vaske hænderne grundigt med vand og sæbe. Ved vedvarende problemer: Søg lægehjælp. Ved hudirritation eller hududslæt efter behandling: Søg lægehjælp. Læs hele brugsanvisningen omhyggeligt igennem inden du påbegynder behandlingen.

Hvad gør jeg, hvis jeg får Gel iQ på hud eller neglebånd?
Gel iQ må ikke komme i kontakt med huden. Hvis underlak, farvet lak eller overlak kommer i kontakt med huden omkring neglen, skal denne fjernes med Gel iQ Pre-Cleanser på en bomuldspad før hærdningen. Når hærdningen er færdig, vaskes huden grundigt med vand og sæbe for at fjerne eventuelle restprodukter.

Kan jeg bruge en almindelig neglelak mellem Gel iQ Base og Gel iQ Top?
Nej, kombiner aldrig Gel iQ Base eller Top med almindelig neglelak. Gel iQ produkter er specielt udviklet til hærdning med en UV / LED lampe i fem trin.

Kan jeg kombinere Gel iQ med andre mærker under brug?
Nej, kombiner aldrig Gel iQ med andre mærker under brug. Bland aldrig Gel iQ med andre varemærker i behandlingstrinnene.

Kan jeg bruge Gel iQ på mine tånegle?
Ja, for tåneglene gælder samme påføringsteknik og aftagningsmetode som for fingerneglene.

Opbevaring af Gel iQ hjemme
Gel iQ er lysfølsom. Vær derfor omhyggelig med at skrue hætten på lige efter brug. Tør flaskehalsens gevind af; så er der mindre risiko for, at hætten er svær at skrue af ved næste brug.

Sådan tager du Depend Gel iQ af
Afhængigt af hvilken negletype og neglekvalitet du har, kan det opleves forskelligt, hvor svært det er at få lakken af. Derfor har vi valgt at benytte os af 2 forskellige metoder til dette. Vi anbefaler som førsteprioritet metode 1 til at fjerne lakken. Denne metode virker til de fleste negletyper. Til de øvrige anbefaler vi metode 2.

Sådan fjernes Depend Gel iQ med metode 1
Metode 1 med Gel iQ Remover Oil fjerner på en skånsom måde Gel iQ med en vegetabilsk olie. For at denne metode skal virke, kræves der en vis udvoksning mellem neglebåndet og lakken, hvilket man naturligt har fået, når lakken har siddet i 2 uger. Metoden er meget skånsom mod negl og neglebånd og virker gennem den specielle kemi, som dette produkt er udviklet efter, hvor man får en reaktion mellem removerolien, vandet og lakken. Se vejledningen til metode 1.

Sådan fjernes Depend Gel iQ med metode 2
Afhængigt af hvilken negletype og neglekvalitet du har, kan det opleves forskelligt, hvor svært det er at få lakken af. Metode 1 med removerolie fungerer for de fleste, men i særlige tilfælde med f.eks. ekstremt tørre negle kan det være nødvendigt at benytte metode 2 Gel iQ Remover and Gel iQ Removal Wraps Foil. Se vejledningen til metode 2.

FÅ VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig og bliv opdateret med nyheder, trends og VIP events.
close-link